Prævalidering er et af dine måske vigtigste værktøjer til et godt parforhold
– Derfor skal du kende begrebet, som kan gøre en kæmpe forskel for både dit parforhold og alle andre relationer i dit liv.
Prævalidering betyder, i al sin enkelhed, at mennesker altid giver mening. Præ betyder på forhånd. Validere betyder gyldiggøre.
At VÆRE prævaliderende betyder, at man, når man møder et andet menneske, allerede på forhånd véd og føler sig helt overbevist om, at det andet menneske giver god mening. Uanset hvad dette menneske gør, siger, laver.
Det er smart at være præ-validerende, for det fritager én fra at vurdere, (for)dømme, moralisere. Man kan blot lytte – og spørge ind.
Jeg har, i en lang årrække øvet mig i at gøre begrebet levende. I at være prævaliderende, både privat og i min praksis.
Igen og igen begejstres jeg over, hvor stærkt et tryllestøv det er, på hvor stor effekt det har på børn, når voksne møder dem prævaliderende, på hvordan intimitet og kærlig kontakt kan genetableres, hvis parrene, i terapien, lytter med et prævaliderende mindset og hjerte.
Synes du, at det lyder lidt hokus pokus? Lad mig fortælle en lille historie, som sætter prævalidering i perspektiv:
En middelaldrende far sidder i S-toget.
Han er blevet far lidt sent i livet så hans to børn er små, en lille pige på 4 år og en dreng på knap 7.
Han stirrer tungt og tomt ud af vinduet. Han ser træt ud, hans tøj er krøllet og han virker uengageret og fraværende. Han har siddet sådan længe. Han ænser ikke at hans to børn er begyndt at blive urolige.
De er med på togturen. De taler højt, skændes om hvis fødder der må være på en bestemt plet på sædet overfor.
Drengen er stærkest og lader til at vinde, men pigen er vedholdende og giver ikke kampen op.
De bliver mere og mere højrøstede og en dame på sædet ved modsatte vindue, tysser på dem. Nytteløst.
Pigen vrænger ansigt af hende og rækker tunge og drengen rejser sig og stiller sig med beskidte tennissko op på et sæde så han lige netop kan nå vinduet.
Han åbner det og begynder at sige høje suselyde – lidt som vinden gør. Hans søster hiver ham i benet og forsøger at trække ham ned.
Det blæser med kold luft ind i kupeen, og en mand beder drengen lukke vinduet. Drengen hører ham ikke. Han er optaget af at vriste hans søster af benet.
Først vrider han benet løs. Søsteren bliver sur og forsøger at gribe efter hans ben igen.
Drengen sparker flere gange ud efter søsteren. Han rammer hende med fuld kraft ved det ene øje og hun stikker i et smertefuldt hyl og kommer i samme drag til at vælte den åbne Fanta hun havde stillet på sit sæde.
Væsken løber ud over gulvet ned langs de andre stoleben.
Der er kommet flere mennesker i kupeen og efterhånden er alles opmærksomhed rettet mod de to børn.
Faren stirrer fortsat tomt ud af vinduet og har givetvis ikke lagt mærke til børnenes uro.
Han er ligesom begravet i egne tanker.
Pigen græder højt, og drengen har overkroppen halvvejs ude af vinduet, da damen fra før, forsøger at tale faren op.
“Ser du da slet ikke, at dine børn er ved at rasere hele togvognen” siger hun bestemt og vredt til faren.
Faren vågner, lidt med et sæt – retter sig op, kigger rundt og genner børnene til sig. Mens han befippet og uden held leder efter en serviet i sin rygsæk til at tørre det klistrede Fanta op fra gulvet, forklarer han undskyldende damen og de andre opmærksomme mennesker i kupeen, at de netop kommer fra hospitalet og har fået af vide at børnenes mor er meget syg og kun har kort tid at leve.
Og nu er de på vej hjem for at sunde sig efter en lang dag på besøg hos moren.
Han beklager hvis børnene har larmet og at han ikke har været opmærksom.
Damen bliver tilsyneladende lidt forlegen over at høre hans historie og skynder sig af toget.
Så. Lad os lige stoppe op ved det her begreb. Prævalidering. For det er vigtigt.
Og det fortjener et særligt spotlight. I al sin enkelhed betyder det “på forhånd at gyldiggøre”. Mennesker giver mening, altid. Som faren og børnene i toget.
At møde mennesker nysgerrigt og på forhånd vide at, uanset hvad pokker de gør, føler, tænker, – så giver de, og det de ytrer, mening.
Men hold fast: det betyder ikke, at du nødvendigvis er enig, har samme holdning, synes det er fornuftigt eller selv ville føle, reagere, tænke på samme måde. Du giver jo mening på dine egne måder.
Næh – det betyder blot, at du altid kan stole på, at for dén anden person du står over for, giver det mening. At det giver mening for dét menneske at gøre, føle, tænke som han/hun gør.
Til faren kunne man med en prævaliderende mine blot få lyst at sige:
“”wow – det gir mening! At du et øjeblik vendte opmærksomheden ind i dig selv og sørgede over den chokerende besked om, at din kone ligger for døden, alt for ung. Det giver mening at du forsvandt ind i egne tanker”.
Historien taler for sig selv
Men hvordan kan du være validerende – på forhånd – når du nu ikke ved, på hvilken måde folk giver mening. Hvordan kunne damen fra toget have vidst det?
Det kunne hun jo heller ikke.
Hun havde ikke en kinamands chance for at vide, hvorfor den far øjensynligt ikke tog vare på sine børn.
Men der er en verden til forskel på, hvordan hun havde mødt faren – og måske også børnene – hvis hun havde haft en prævaliderende tilgang.
Hendes vrede tydede på, at hun på forhånd havde lavet en historie inde i sig om, at børnene var uopdragne, og at faren forsømte sit opdragelsesansvar.
Meget forståeligt, i øvrigt. Sådan kunne mange nok foranlediges til at konkludere.
Og måske havde hun også sine helt egne unikke grunde til at reagere vredt på situationen. Lad os ikke gætte på dem lige nu. Men i stedet kigge på, hvordan situationen havde været, hvis hun havde en prævaliderende måde at tænke om andre mennesker på.
Så havde hun taget kontakt til ham på en anden måde. Med omsorg og mere mildhed i stemmen måske. Måske havde hun taget børnene til sig og fortalt en lille historie, afledt deres opmærksom fra skænderierne, bidraget til deres ro. Faren havde måske takket for hendes forstående måde at gøre ham opmærksom på børnenes uro. Og han var måske taget fra toget med denne lille håndsrækning in mente – kærkomment – i en svær tid. Og hendes forlegenhed var vekslet med glæde over at bidrage med noget godt.
Sådan møder du andre prævaliderende
Det modsatte af at være prævaliderende, altså at gyldiggøre den andens perspektiv som meningsfuldt, er at være symbiotisk. Når du er symbiotisk, findes der findes kun dit perspektiv.
Udelukkende at kunne få øje på sit eget perspektiv gør os lukkede og uengagerede i andre menneskers liv.
Ofte har vi rigtig gode grunde til at være havnet der, hvor det er svært at være nysgerrige og åbne. Tænk på det lille spædbarn der kommer åbent, tillidsfuldt og nysgerrigt til verden. Tænk på dig selv som sådan, lillebitte og helt tillidsfuldt. Der er løbet lidt vand gennem åen siden da, ikke?
Med dig har du oplevelser og erfaringer, der har indvirkning på din medfødte evne til at være nysgerrig på andre end sig selv.
Så hvordan bliver vi så igen åbne, nysgerrige og tillidsfulde i mødet med andre mennesker? Herunder finder du gode tips, der kan hjælpe dig til at være prævaliderende.
Fokusér på frihed
Det giver dig frihed på forhånd at vide, at mennesker giver mening. Det er befriende ikke at dømme, men at være nysgerrig og søge at forstå. Det giver frihed at vide, at uanset hvad der sker hos den anden, behøver du blot at forholde dig nysgerrigt, åbent, undersøgende.
Vær nysgerrig, åbent og undersøgende
Tænk på det lille barn, der just er ved at udforske verden. Og skal finde ud af hvordan ting, omgivelser, mennesker giver mening. Hvordan det hele hænger sammen. Det lille barn dømmer ikke. Det undersøger bare. Kan du lade dig inspirere af denne tilgang? Prøv et par dage at mød andre mennesker og verden som det lille barn, og læg mærke til, hvad der sker med dig og dine relationer.
LYT
Forståelse er tæt forbudt med evnen til at lytte. Du kan ikke forstå det, du ikke har hørt. Så LYT – og være forvisset om, at dét, du hører, altid giver mening. Er du i tvivl om, hvordan det giver mening – så spørg nysgerrigt, åbent, undersøgende det andet menneske.
Lytter du ikke, hører du kun dig selv, og det kan give dig følelsen af ensomhed i længden. Derfor er evnen til at lytte både godt for dine relationer og for dig selv.
Tryghed & Tryllestøv
I parterapien er tryghed essentielt. Tryghed er afgørende for at komme i kontakt med vores sårbare sider og turde komme i kontakt med – og dele – hvad der er smertefuldt. At dele sine sårbare sider med sin partner fører til intimitet og genoprettelse af en dyb kontakt. Og til følt frihed for begge.
Prævalidering er derfor en central del af terapien – og det er min ambition at lade ethvert par få smag for dette tryllestøv.
Og hvis du stadig er i tvivl om, hvorfor det skulle det så være så godt at møde andre mennesker prævaliderende, så læs med herunder
Det er lidt ligesom fremkaldervæske.
Hvis prævalideringen er væsken, så kan du næsten være sikker på, at dét menneske du står over for bliver fremkaldt.
Jo mere væske, jo mere helt og tydeligt kommer mennesket frem. Jo mere vi forstår det andet menneske, jo mere får dette menneske en følelse af at være helt: hørt og set og forstået.
Og jo mere dette menneske føler sig forstået, jo gladere, mere livfuldt, værdifuldt og elsket føler det sig. Det er sådan selvværd opstår – og det er et vigtigt redskab til et stærkt parforhold og stærke relationer generelt!